|
|
|
Præsentation af stavn og DVD
Den 9. november var der i Diernæs forsamlingshus præsentation stavn dette foregik om eftermiddagen.
Om aftenen havde foreningen medlemsmøde hvor vi præsenterede en cd med 300 billeder fra idrætslivet i sognet
man kunne købe både cd og stavn
der var ca. 60 mennesker om aftenen som fik serveret ostebord og rødvin og kaffe og fik vist en del af billederne på lærred
en rigtig hyggelig aften.
|
|
|
|
|
Her er et par billeder 2 fra om eftermiddagen og 3 fra om aftenen Tryk på billederne for at se dem i stor størelse
Vandretur i Diernæs by
Den 16 maj var der den traditionelle vandretur i år var det i Diernæs by. Her var det Bent Jensen og Jørgen Øxenhave der fortalte om huse,gårde, forretninger, skole og forsamlingshus. Tros regn og køligt var der mødt ca. 25 mennesker og vi havde en rigtig god aften, som vi sluttede med en kop kaffe hos Bent og Clare-Lise
|
|
|||
Vi hører her Bent Fortælle
Generalforsamling de 10 februar i Katterød forsamlingshus
Formanden Kirsten Teisners beretning
Siden sidste generalforsamling, har bestyrelsen atter været rundt med medlemskort, indbydelse til generalforsamling og Stavn til de, der ønsker at købe det. Vi bliver rigtig godt modtaget alle steder, både hos ”gamle” medlemmer og nye som besøges. Enkelte falder fra af forskellige grunde, men nye opvejer, så medlemstallet var i 2010, 324 , og der er solgt ca. 150 ”Stavn”.
Der bliver heldigvis også stadig afleveret forskellige arkivalier,som så bliver registreret. Af og til er der også forespørgsler, som vi ved fælles hjælp finder ud af—om muligt. Så tak for de ting, billeder o.a.,der kommer ind og for interessen
Hjemmesiden, som Hans tager sig af, er der mange, der besøger, og den bliver løbende fornyet.
Den årlige gåtur til et eller andet interessant sted i sognet, var i år til Øresøen. Vi mødtes oven for campingpladsen, hvorfra turen gik endnu højere op til den flotteste udsigt over landskabet til alle sider.
Undervejs fortalte Jørgen Øxenhave om, hvad vi så,og så gik det nedad mod Øresøen. Så vidt jeg husker, var det den første rigtige forårsaften efter den lange vinter. Der var 55 deltagere, som er jeg sikker på, nød turen.
Som bestyrelse deltager vi i forskellige møder i de foreninger vi er tilknyttet. Det er f.eks. fællesmøder 2 gange om året, sammen med de andre lokalarkiver i”den gamle Faaborg kommune”.
Næste trin er Arkivsamvirke, som omfatter arkiverne i ”Storkommunen.” Der er blandt andet en fælles hjemmeside, som Hans Odde Poulsen er med til at lave. I øvrigt kan man altid lære og blive inspireret af hinanden.
Så er vi medlem af SLA, dvs.Sammenslutningen af Lokalarkiver.Det omfatter hele Fyn, og der bliver blandt andet udbudt en del kurser. Det er jo sådan, at alle oplysninger om, hvad der er på arkiverne skal registreres digitalt, og der har nogle af os deltaget i kurser en eller flere gange, så der er god gang i at registrere. Det er et arbejde, som holder os beskæftiget flere år frem i tiden. Men det vil Hans og Randi demonstrere og fortælle om senere i aften.
Desuden er der SLA, som omfatter hele landet.
Som I husker blev der sidste år i forbindelse med generalforsamlingen, præsenteret en DVD om dillettant i Diernæs. Det var jo Bent Jensen , Poul Erik Petersen og Ole Dahl, der havde lavet det flotte arbejde
Der er noget, der hedder ”Fynske Årbøger”, som er udgivet af Historisk samfund. Lokalarkiver blev sidste år opfordret til at komme med bidrag til et afsnit, der hedder ”Fyn i farver”. Her fra Diernæs Lokalh. sendte vi billeder netop fra Dillettant-skiven. To stk. blev optaget, så bogen sendes lige rundt, så I kan se det.
Som bekendt har vi vores egen”celle”med tremmer for vinduerne, i den gamle retsbygning. Her har vi vores arkiv, men da det ser ud til, at lokalet skal bruges til andet formål på et tidspunkt, bliver der stillet et andet lokale til rådighed, i samme bygning.
Stavn udgives heldigvis fortsat, og der kommer stadig bidrag fra de forskellige steder her i den gamle ”Faaborg kommune”.Med i år herfra er Emmy Dreyers fortælling om Katterød i fyrrerne, og på vores hjemmeside er der fulgt op med en serie billeder fra Katterød. Og der er gang i noget også til næste udgave. Men alligevel en opfordring til jer, hvis der er nogen, der har en historie at fortælle.
Der var i 2010 , 324 medlemmer af Lokalhistorisk forening for Diernæs sogn. Det er flot, og vi fra bestyrelsen vil takke mange gange for opbakningen. Man mærker stor interesse rundt omkring for den egn man bor på, enten man er indfødt eller tilflytter, måske har man brug for et sted at høre til,
at have som base, for man rejser jo ud og ser de ”langt højere bjerge”, og man skal forholde sig til at
kommunen er blevet større, regionen er stor, så er der EU, og Globaliseringen og moderne kommunikationsmuligheder.
Også en stor tak til bestyrelsen, Bent, Randi, Jørgen og Hans for hjælp med det forskellige, som der er at sætte sig ind i, tak til Poul Erik, som gør et stort , frivilligt arbejde med at hjælpe med registrering.
Bestyrelsen blev genvalgt ny suplant blev Poul Erik Pedersen
Efter generalforsamlingen var der spændende foredrag af Asser Amdisen Ryslinge højskole
Der var ca. 70 mennesker